Ofte stillede spørgsmål


Her finder du svar på en lang række spørgsmål omkring auktioner

Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret her, og som du tænker kunne have interesse for mange, så̊ send os gerne en opfordring på mail@campenauktioner.dk eller telefon +45 2271 5555 



BYDER (Køber)

 

  1. Jeg kan ikke oprette mig som byder – hvad gør jeg?
    Gå til "Opret bruger". Når du udfylder formularen, bedes du være opmærksom på at skrive +45 foran dit telefonnummer, da systemet kræver et 10-cifret nummer. Hvis du har yderligere spørgsmål kontakt os telefonisk på +45 2271 5555.

  2. Hvordan ved jeg, om jeg har vundet en onlineauktion, jeg har budt på?
    Når du vinder en auktion, vil det fremgå på din skærm, om du har vundet. Hvis du ser et grønt ikon, når auktionen er slut, har du vundet og du vil automatisk modtage en faktura på købet i din mail senest den efterfølgende formiddag.

  3. Jeg mangler kvittering for min indbetaling – hvad gør jeg?
    Når betalingen er registeret hos os, får du tilsendt en kvittering på mail i løbet af et par timer (tjek evt. din uønskede post og/eller spamfilteret, hvis kvitteringen ikke er at finde i din indbakke). Hvis der mangler fakturanummer på din indbetaling i banken, eller det ikke har været muligt at lave en straksoverførsel, bedes du kontakte os. Kvitteringen skal medbringes ved afhentning af varer.

  4. Kan jeg afhente varerne en anden dag end der står i min faktura?
    Som udgangspunkt er der kun afhentning i det angivne tidsrum, men ved akut behov kan der muligvis arrangeres ændringer ved telefonisk kontakt på +45 2271 5555. Hvis der står et navn og telefonnummer på en kontaktperson nederst på din faktura, kan du henvende dig til vedkommende og aftale en ny afhentningsdato. Vær opmærksom på, at konkursbo som oftest skal tømmes på afhentningsdagen.

  5. Er varerne pakket og klar når jeg kommer til udleveringen?
    Som udgangspunkt står varen, som den er fotograferet, så er der et billede af en vare, der står i papkasse, så vil den være lige til at tage med, men for det meste skal du selv ”plukke” og pakke de købte effekter til transport. Ved en del konkurs- og ophørsauktioner skal du huske værktøj, for her er nedtagningen ikke inkluderet. Det vil sige, står der, at varerne skal nedtages/afmonteres af køber, betyder det, at du bør medbringe værktøj til selv at kunne løse opgave.  

  6. Kan jeg bare sende en vognmand efter varerne?
    Se punkt 5 - men ja. Du kan ”bare” sende en vognmand, men han skal medbringe en betalt faktura (gerne elektronisk), og han skal også selv hente/afmontere/pakke effekterne inden transporten. Det er derfor vigtigt, at du har afklaret dette med transportfirmaet og vognmanden du benytter. Vi har som udgangspunkt ikke mulighed for at sætte fragtmærker og labels på varerne, som kræves ved afhentning med GLS, PostNord eller UPS.

  7. Hvordan kommer jeg i kontakt med udleveringsstedet?
    Har du kontaktet telefonnummeret nederst på din faktura, og ikke fået svar, kan du ringe til vores hovednummer +45 2271 5555, hvor vi vil være behjælpelige med at få kontakt til udleveringsstedet. Du kan også sende os en mail på adressen mail@campenauktioner.dk, som bliver besvaret hurtigst muligt.

  8. Hvilke hjælpemidler kan jeg forvente at finde på udleveringsstedet?
    På vores faste udleveringssteder (Randers og Nyrup) er der hjælpemidler som truck, palleløfter, rampe, behjælpeligt personale m.m. På vores eksterne udleveringssteder vil det fremgå af din faktura, om der er hjælpemidler eller ej på lokationen.

  9. Hvad gør jeg ved manglende registreringsattest til mit køretøj?
    Ved manglende registreringsattest kontaktes hovednummeret +45 2271 5555, så vi kan kontakte sælgeren af køretøjet og derigennem fremskaffe din registreringsattest.

  10. Kan jeg betale kontant eller med MobilePay?
    Vi modtager kun betaling via bankoverførsler på reg. og kontonummer 8117 0001409136. Bemærk at overførslen skal foretages som en straksoverførsel, og med dit fakturanummer som reference. Hvis du ikke kan lave en straksoverførsel, bedes du kontakte din bank og få dem til at lave den for dig.

  11. Hvad gør jeg, hvis jeg har fortrudt mit vundne bud?
    Du besvarer den mail, vi har tilsendt dig, hvor fakturaen er vedhæftet og skriver, at du har fortrudt dit køb. Du bedes angive, om det kun er enkelte katalognumre, du gerne vil fortryde, eller om det er hele fakturaen. Er du privatbyder, har du mulighed for at fortryde dit køb inden for 14 dage. Er du erhvervsbyder, kan du desværre ikke fortryde dit køb.

    Hvis du allerede har betalt, er det vigtigt du medsender dit reg. og kontonummer til kreditering af beløbet, samt angiver i mailen om varen er afhentet eller ej.

INDSÆTTER (Sælger)

 

  1. Jeg har nogle varer, som jeg gerne vil sætte på auktion. Hvad gør jeg?
    Send en mail til salg@campenauktioner.dk, hvori du beskriver varerne du vil sælge og hvorfra i landet de skal på auktion. Medsend gerne billeder af de varer du sætter på auktion. Find hjælp til hvordan i vores fotoguide i magasinet ”Sælg din bil” på side 8, samt dit telefonnummer – så kontakter vores salgsafdeling dig. I kontakten med vores salgsagenter vil du blive informeret om priser.

  2. Hvornår modtager jeg afregning for mine solgte varer?
    Der afregnes senest 28 dage efter sidste udleveringsdato. Dette skyldes at private kunder altid har 14 dages fortrydelsesret og derefter har vores bogholderi to uger til at afregne dine solgte varer.

  3. Hvornår får jeg tilsendt min udleveringsliste?
    Samme morgen, som du afholder udlevering på din auktion, sender vi dig en udleveringsliste. Du får således den senest opdaterede liste tilsendt med overblik over, hvilke varer der er registreret som værende betalt, og dermed klar til udlevering.

Byd på alle vores online og fysiske auktioner